Anders Søgaard: Tre dikt

Anders Søgaard (f. 1981) har gitt ut to diktsamlinger: digte 1 i 2001 og Tasseografier i 2002, begge på Gyldendal.


KÆRE KVINDE,
Høsten var ringe, selvom den stadig er der, under jorden.
På træbordet lå du henslængt som en væltet indkøbspose
og lugtede af anisfrø, kanelbark, tørrede og kandiserede
frugter, kastanjer, parfumeret brevpapir. - Kære kvinde,
hvis vi nu vokser op og aldrig blir dugvåde, lysegrønne træer?
Vi betragtede telefonnumre og e-mail-adresser som meje-tærskerne,
der majestætiske som elefanter, og i lyset fra
en solnedgang, satte frimærker på konvolutterne og sendte
dem hjem. Tevandet løber gennem filtret, og honningen
synker ned i teskeen (jf. den gamle mand i lænestolen) -jeg
tilsætter citron. Hvor længe mon de kan holde sig, citroner?


*

STADIG/

            (til Stine)

Under træet bag engen mødtes de efter skole.
Samlede koglerne op fra jorden,
kastede småsten højt op i luften
og så sollys gennem grønne blade.
Om efteråret var hun sløj og havde feber,
men beholdt den sjældent længe.
Med tiden blev de alvorligere
og forsigtige -
men der stod stadig solgryn på bordet.
Køkkenskabenes låger malede de blå sidste vinter.
Claus spørger,
om han vil drikke en kop kaffe,
og de ender med at gå omkring i Botanisk Have
med barnevognen, taler om hende og ud i luften.
Om 50 år står han ved hendes grav,
lamslået, som havde jeg set et spøgelse.


*

SØLVÆBLER
Hengivende er de, de små sølvæbler,
der svæver omkring i værelset.
Du plukker ét for hver gang,
man efterlod dig mellem støvede tapeter
og uldne tæpper.
            Du synger blidt
og jeg binder dig til træet; det snoede reb
og stammens knuder,
som om man også her forberedte sig på
at tørre ind og blive til en rosin.
            Nej, jeg har ikke tænkt mig
at forberede dig på min død, bare fordi
du har flækket et æble og i kernehuset
fundet en inskription,
et citat fra den guddommelige komedie.



__________________________________
15.06.03, nypoesi.net