Pia Juul: fra min dagbog

Pia Juul (f. 1962) debuterte med diktsamlingen Levende og lukket (Tiderne Skifter 1985). Har i tillegg til dikt bl.a. skrevet prosa og dramatikk og virket som oversetter. Siste diktutgivelse var Adresser (uddrag af adressebogen (Basilisk 2002).

Det er kun pæne piger, der skriver dagbog;
de slemme har ikke tid.
                                                          (Tallulah Bankhead)



I genbrugsbutikken

Uindbundne bøger 5 kroner, indbundne ti. Et brugt dynebetræk femten. Lillian Roth Jeg gemmer mine tårer, jeg lægger hende ned i tasken til en sennepsgul syltekrukke (tyve kroner). Åh, græd ikke, Lillian, hvilken retoucheret ferskenhud, hvilket ydmygt Broadway-blik fra en dranker.
Min brors bog var stor og tyk og grøn. Den hed Gyldendals Atlas, Han kravlede op i den røde stol og lærte sig russiske floder og amerikanske stater. Min bog var grå med lyserødt smudsbind. Den hed Talkies, den var fuld af billeder. Åh, Lillian Roth, du var så berømt, men du findes ikke i mine bøger, skønt du tjente over en million dollars, før du væltede om og brækkede dig og ydmygede dig og buoaaaah, drak lidt mere whisky. Hvorfor gemmer du dine tårer, hvorfor vente med at græde til i morgen, når du kan græde i dag. Hvorfor udsætte at begræde sit forspildte liv, når man kan sætte sig ned og stortude på stedet, når man ser sin ulykke klart.
      Og den dér stol, siger jeg på vejen ud, hvad koster den.
      Den er dyr, for det er uopskåret Mekka, siger hun.
      Har I så ikke en med opskåret Mekka, spørger jeg og væver … opsprættet Mekka måske?
      Er du racist? råber hun. Du er jo racist!

Olof og Gunnar

»Lev vel«
sagde olof til gunnar
da gunnar lå
på sit yderste
og olof skulle rejse
lev vel, gentager jeg
det var velment
det var vel tænkt
det var ikke en hån
det var
sådan noget man sagde?
det var
da noget
underligt noget at sige
til en syg og døende mand

I virkeligheden

Min gamle kærlighed
lå på gulvet
foran mig
da jeg skulle ned ad trappen
Han var langhåret
ligesom dengang
nu havde han
børn han ville
fortælle mig om
Det var en drøm
og hans sorte øjne
var mere virkelige
end de var dengang
i virkeligheden

Brev

*
Jeg ser på dig
Du har mistet
Jeg ser tydeligt tabet
at du har mistet
at du mangler
at du ikke længere
er hel
Jeg ser at du
er meget større
end du var
Din krop er krympet
dit hår er kortere
men dine pupiller
er store meget
større og dybere
end før
Jeg længes derind

**
Jeg står på en scene. Jeg vender mig om
og peger på dig. Publikum ler.
Engang lo jeg ad dig. Du sagde noget, jeg
syntes var komisk. Det fik mig til at le, det hele
varede ganske kort. Det er længe siden.

__________________________________
www.nypoesi.net, 15.12.04