Rasmus Nikolajsen – Fra Frihed og sex på rejsen

Rasmus Nikolajsen, f. 1977. Har gitt ut Digte om lidt (2000), Sølvkanin (2001) og Frihed og sex på rejsen (2003), alle på Borgen.




på rejsen


hele vejen til Paris

er dit kys min sky

ingenting usikkert

når du blander dig uden om mig

er regnen mit bur


*


er regnen mit bur

af stiplede linier

finder vi os ikke i hinanden

men i en bilkø tæt på Dortmund

når have drukner


*


når have drukner

savner en stjerne

vejret er dårligt, men det er der

træer skifter plads

og du pakker mit hjerte ud af madkurven


*


og du pakker mit hjerte ud af madkurven

skilte peger på sig selv

mit syn tænder dit lyn

dér vejene forsvinder

planter vi blomster under byen


*


planter vi blomster under byen

skiftede et ansigt sky

rejserne planlagde os

nu står den på fælles sovepilleri

hele vejen til Paris


*


hele vejen til Paris

er regnen mit bur

når have drukner

og du pakker mit hjerte ud af madkurven

planter vi blomster under byen




NOTE: »på rejsen« skabte omtrent sig selv på motorvejen mod Paris og blev nedskrevet på hotelværelset i Paris meget tidligt den følgende morgen. »på rejsen« er således forfattet inden for et døgn i dagene 15.–16. juni/2002.

_________________________________
05.11.03, nypoesi.net